NORDEN Faaborg-Midtfyn nyhedsbrev  Oktober 2026

Kære medlemmer af Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn lokalafdeling!

Efteråret er over os, men NORDEN, Midtfyn går ikke i vinterhi! Her er et overblik over kommende aktiviteter. Vi glæder os til at se jer.

Med NORDEN hilsen

f. bestyrelsen NORDEN, Faaborg-Midtfyn

Tom Warren

warren@post7.tele.dk  Mobiltlf:61 31 40 60

***********************************************************************

Faaborg Internationale Historie Festival løber af stablen fredag 30. oktober til søndag 1. november. Du kan se det fulde tætpakkede program på nettet her

Festivalprogram – FOBURGH

De fleste foredrag har gratis adgang, men hvis du vil være sikker på en plads, kan der købes en reserveret plads på hjemmesiden til ca. 60 kr..

NORDEN Faaborg-Midtfyn sponsorerer et foredrag søndag 1. november kl. 13-14 i den Gamle Gaard, Holkegade 1, 5600 Faaborg,

”Grønlands påførte skæbne:  Historien om det militære Grønland fra fortid til nutid”

med historiker Janus Tobias Saito-Madsen

”Hvordan blev det moderne Grønland til og hvilken indflydelse havde militæret på Grønland? Oplægget følger udviklingen fra Grønlands overgang fra koloni til dansk amt over G-50- og G-60-planernes gennemgribende modernisering til hjemmestyre og selvstyre. Sideløbende havde man den militære udvikling som dannede bagtæppe. Oplægget er historisk, ikke politisk, men i den efterfølgende debat er der også plads til nutidens spørgsmål – herunder Donald Trumps interesse for Grønland.”

Håber, I vil bakke op omkring den nye festival i Faaborg og vores foredrag. Der er meget spændende at komme efter!

********************************************************************

Uge 46 er Nordisk Litteraturuge og det markerer vi tradition tro med ”Skumringstime”-begivenheder i tre af Faaborg-Midtfyns Biblioteker.

Mandag 9. november kl.19.00

Skumringstime i Årslev, Ringe og Faaborg Kl. 19.

Skumringstimen er en del af fejring af Nordisk litteraturuge. Overalt i Norden dæmper man lysene på samme tid og lytter til oplæsning af en fælles tekst.

Årets tema for Nordisk Litteraturuge 2026 er: Demokrati i Norden og i år er oplæsning et uddrag af den svenske roman ”De vil drukne i deres mødres tårer” (2017) af Johannes Anyuru

 

I samarbejde med Faaborg-Midtfyn Biblioteker fejrer vi Skumringstimen med oplæsning på dansk på bibliotekerne i Ringe, Faaborg og Årslev!

Gratis entré på alle 3 biblioteker med start præcist kl. 19.00. Gratis kaffe og kage i pausen. Alle er velkomne!

 

Ringe Bibliotek kl. 19.00

Oplæsning af fællesteksten v/Anne Gretha Simons.

Efter pausen med kaffe og kage fortæller bibliotekar Camilla Reese Sejerøe om sine anbefalinger om gode bøger fra den nordiske litteratur.

 Faaborg Bibliotek kl. 19.00

Oplæsning af fællesteksten v/ Lisbeth Østergaard.

Efter kaffepausen fortæller Gurli Jakobsen, menighedsformand i Diernæs, om sit ophold i Grønland, hvor hun arbejdede som psykolog.

 Årslev Bibliotek kl. 19.00

Oplæsning af den fælles tekst v/valgmenighedspræst Ole Kobbelgaard.

Efter pausen med kaffe/te og kage fortæller Kim Aas om årets emne ”Demokrati i Norden”

Alle 3 steder starter oplæsning kl. 19.00 og der er gratis adgang for alle. Bibliotekerne giver kaffen og NORDEN kagerne. Tag venner og bekendte med! Tilmelding er ikke nødvendigt, men vi håber at se dig.

 

********************************************************************

Der er en ændring i december i forhold til vores udsendte program:

Luciakåringen i Odense i december flyttes af Foreningen NORDEN, Odense fra Koncerthuset til  Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke onsdag 2. december kl. 19.00 , men vil samtidig være genkendelig fra tidligere år med kroningsceremoni og forudgående kunstnerisk optræden.
Gratis adgang for alle, men uden mulighed for pladsreservationer på forhånd, så kom i god tid. Hvis man kommer i bil, kan man køre ad den gamle Svendborg-Odense landevej og fortsætte lige ud, indtil man finder den underjordiske parkeringsplads midt i byen. Herfra er der kun et par minutters gang til Domkirken. Alternativt, kan du parkere ved den store gratis parkeringsplads ved motorvejen og tag letbanen ind til stoppestedet Albani Torv i midtbyen.

NORDEN Odense lokalafdeling glæder sig til at se jer denne aften.

 

*************************************************************************************************************************

Se det seneste program  fra august 2026 – juni 2027 ved at klikke øverst til højre på “Program”

Programmet for 2026-27 er nu udleveret til medlemmerne.

***************************************************************************************************************************

Se det seneste nyhedsbrev fra juni 2026 her:

Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn lokalafdeling

NYHEDSBREV JUNI 2026

Kære medlemmer af Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn!

Vores planlagte Ø-tur til Drejø tirsdag 9. juni er desværre AFLYST pga. manglende tilslutning.

Vores bestyrelse er næsten færdige med vores planer for aktiviteter i Faaborg-Midtfyn og programmet er sendt til trykning.

Det bliver afleveret af bestyrelsens medlemmer direkte til jeres hjemme adresse i begyndelsen af august og indeholder 12 aktiviteter samt læsekredsen i Faaborg.

Allerede nu kan vi fortælle, at vi mandag den 31. august kl. 19.00 har en aftale med rejsejournalist og forfatter Kristoffer Flakstad på Ringe Bibliotek, hvor han vil fortælle om ”Det moderne Norge”.

Flere detaljer om entré/billetter kommer i nyhedsbreve senere.

I ønskes alle en god sommer og tak for jeres opbakning og fremmøde til vores aktiviteter.

Med NORDEN hilsen

Tom Warren

f. bestyrelsen, Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn

**************************************************************************************************************

Tidligere Nyhedsbreve:

Nyhedsbrev Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn maj 2026 Ø-tur til Drejø

NORDEN Faaborg-Midtfyn Nyhedsbrev marts 2026

*****************************************************************************************************************

Nyhedsbrev fra Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn  3. november 2025

Kære NORDEN-medlemmer i Faaborg-Midtfyn og andre interesserede!

Mandag den 10. november er det igen tid til at holde Skumringstime sammen med flere hundrede andre steder i Norden.

Håber, vi ses til endnu en hyggelig aften!

Mvh

Tom Warren

 

************************************************************************************************************************************************************************

 

Foreningen NORDEN Faaborg Midtfyn Nyhedsbrev februar 2025 med aktiviteter i februar og marts v 2

Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn Nyhedsbrev 5 11 2023 http://faaborg-midtfyn.foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/Foreningen-NORDEN-Faaborg-Midtfyn-Nyhedsbrev-5-11-2023.docx  

NORDEN Faaborg Midtfyn nyhedsbrev oktober 2023 http://faaborg-midtfyn.foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/NORDEN-Faaborg-Midtfyn-nyhedsbrev-oktober-2023.docx 

NORDEN Faaborg-Midtfyn Nyhedsbrev august 2023

http://faaborg-midtfyn.foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/NORDEN-Faaborg-Midtfyn-Nyhedsbrev-august-2023.docx

Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn Nyhedsbrev medio marts 2023

Nyhedsbrev fra Foreningen NORDEN Faaborg Midtfyn september oktober 2022

http://faaborg-midtfyn.foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/NORDEN-Faaborg-Midtfyn-nyhedsbrev-primo-september-2022-2.docx

Foreningen-NORDEN Faaborg-Midtfyn-program-2022-2023 v.5.00  pr. august 2022

Mail 7. februar 2022 om Indkaldelse og dagsorden Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn generalforsamling 9 marts 2022

Foreningen NORDEN FaaborgMidtfyn nyhedsbrev februar marts 2022

NORDEN Faaborg-Midtfyn program januar-februar-marts 2022

Foreningen-NORDEN Faaborg-Midtfyn-program-2021-2022 v.5.0 pr august 2021

 

Foreningen NORDEN Faborg-Midtfyn Nyhedsbrev 13. februar 2021

************************************************************************************

NYHEDSBREV 24. Oktober 2020
Kære medlemmer af Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn!

Jeg beklager at måtte meddele, at de 3 planlagte Skumringstime-arrangementer i Faaborg, Ringe og Sdr. Nærå den 9. november kl.19 ikke bliver afholdt i år.
Vi har valgt at følge ånden i regeringens udmeldelse i fjernsynet i aftes og ønsker ikke at lokke jer til at være sammen med flere mennesker end strengt nødvendigt. Vi håber på jeres forståelse for beslutningen og vi vil arbejde på at gennemføre programmerne næste november.

I mellemtiden vil vi ønske jer et godt helbred og glæde os til at se jer til vores planlagte arrangementer i starten af 2021:
20. januar Foredrag om ”En kulturrejse på vestkysten” på Ferritslev Friskole; Nordisk Ønske Bio med ”Mælkekrigen” i Ringe Bio 23. januar kl. 14; Et foredrag om Færøerne i Faaborg 10. februar og endelig generalforsamlingen på Ringe Bibliotek 10. marts med efterfølgende koncert.

Pas godt på jer selv og hinanden!

Tom Warren
Fmd. Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfyn

Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn Nyhedsbrev oktober 2020

Referat af generalforsamlingen Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn 27. februar 2020             

NORDEN FAABORG-MIDTFYN Nyheder februar 2020 Sang, generalforsamling og togtur

Lucia nyhedsbrev nov 2019

Flyer norden skumringstimen nov 2019 til FB

Nyhedsbrev NORDEN, Faaborg-Midtfyn oktober 2019 seje kvinder

September 2019 NORDEN Faaborg-Midtfyn Byvandring i Faaborg.

Nyhedsbrev fra Foreningen NORDEN, Faaborg-Midtfynom Grønlands foredrag 8. oktober